Københavns kommunes Uddannelses- og ungdomsudvalg skal på et møde den
17. august træffe beslutning om en eventuel ændret anvendelse af Det kgl. Opfostringshus
i Hellebæk.
Offentligheden bør vide, at
kommunen (Per Bregengaard) hermed vil gennemføre et ubehageligt stykke politisk
arbejde, som skal redde et selvskabt økonomisk problem.
”Skorpeskolen” i Hellebæk
har gennem årene skabt mange mønsterbrydere blandt børn, der kom fra mere eller
mindre belastede miljøer.
I overensstemmelse med sit
oprindelige formål formuleret i 1753 har man udvalgt børn, der bevægede sig i
yderkanten af (u)acceptable miljøer i skole og fritid og som skønnedes at være
parate til at ændre spor, hvis de rette betingelser kom til stede.
Hvis man vil bryde den
sociale arv (i uddannelsesmæssig henseende) effektivt, er en foranstaltning som
en kostskole en nødvendighed.
Københavns kommune har
imidlertid gennem årene anvendt skolen som et billigt sted at anbringe børn med
sociale problemer.
Det, erkender man nu, var en
fejltagelse, den slags problemer løses bedst i nærmiljøet, i hvert fald ikke
ved at samle børnene på èn skole
Men i mellemtiden har man
oparbejdet et kæmpe-underskud, dels ved at underbetale for kommunens elever,
dels gennem useriøs administration og svigt fra kommunens tilsyn.
Dette økonomiske roderi vil
man klare ved at sælge en ejendom i Hellebæk og en observationskoloni Terrasserne
i Fredensborg, som kan indbringe temmelig betragtelige beløb. – og så anbringe
observationsskolen i Hellebæk.
Genialt! Ikke sandt. ”Det er
jo den samme type børn” siger man så, - og omdefinerer behændigt skolens
formål.
Og så ser man bort fra, at
statistikker og undersøgelser viser, at der faktisk ikke er sket noget
gennembrud i Danmark de sidste 25 år med hensyn til uddannelse af børn fra
resourcefattige familier.
Politikerne taler gerne om
det, men når kun til at tale om ekstra lektiehjælp og lignende småting.
Og så påstår en borgmester
fra Enhedslisten, der kunne føre historien a jour, at der ikke længere er behov
for en skole for mønsterbrydere, ja det er absurde tider
.
Det er mere end pinligt at
en 250 årig skole skal lukke på grund af regnskabsrod, og det er mere end
pinligt at Københavns kommune ikke har pædagogiske visioner til at gennemføre
et forsøgsprojekt med Opfostringshusets grundlæggende formål: At skabe
mønsterbrydere.
Jørgen
Ankerstrøm
Lærer
og forstander fra 1951 til 1987