Til
redaktionen
Den 7. oktober 2004
Skorpeskolen er i
alvorlig knibe!
Vi
tidligere elever fra Det Kongelige Opfostringshus – skorpeskolen - som for få
år siden med Hans Edvard Nørregård-Nielsen i spidsen skaffede et millionbeløb
til en gennemgribende renovering af skolens ejendom, må nu med betydelig undren
se til, at Københavns Kommune - med skoleborgmester Per Bregengaard i spidsen
og med et meget passivt Civilretsdirektorat som tilsyneladende velvillig
bisidder - forsøger at snyde sig fra de forpligtelser, der følger af vedtægten
for den selvejende institution.
Uddannelses-
og Ungdomsudvalget opsagde på sit møde den 1. september kommunens
driftsoverenskomst med den selvejende institution og er godt i gang med at
tømme skolen for elever og personale.
Og
samtidig forsøger skoleforvaltningen at få Civilretsdirektoratet til at ændre
vedtægten, så Københavns Kommune kan anvende fondens ejendom som
observationskoloni samt at få tilladelse til at frasælge en mindre ejendom,
strandhuset, tilhørende den selvejende institution for at kommunen kan få
tilbagebetalt noget af det tilgodehavende, som kommunen mener at have hos
skolen.
Skoleborgmesterens
begrundelse er manglende elever og udviklingen i samfundet.
Vi
synes, at sagen er for ensidigt belyst fra forvaltningens og borgmesterens
side. Det er vor opfattelse, at Skorpeskolens pludselige nedlæggelse og
forsøget på at frasælge strandhuset er udtryk for en nedskæring i kommunen, der
skal redde andre dele af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets aktiviteter.
Problemet
med de manglende elever er selvskabt af Københavns Kommune.
Vi
gamle skorper, der mødes i Opfostringshusforeningen, ønsker klart og tydeligt
at få svar på følgende spørgsmål:
·
Hvordan
kan det være, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget ikke ønsker at udvikle Det
Kongelige Opfostringshus i overensstemmelse med nutidens behov for gode bo- og undervisningstilbud til børn, som bare er kørt fast
i det daglige familierace?
·
Hvordan
kan det være, at Københavns Kommune gennem en årrække systematisk har undergravet
skolens økonomi som følge af langt mindre driftsmæssige tilskud for sine egne
elever i forhold til hvad andre kommuner har måttet betale for deres?
·
Hvordan
kan det være, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget pludselig synes at det er en
god idé at lave kostskolen om til en observationskoloni, når netop denne type
institution i andre kommuner afvikles i disse år, fordi den ikke er
tidssvarende?
·
Hvordan
kan det være, at skoleborgmester Per Bregengaard hemmeligholder en rapport, der
anbefaler en afvikling af kommunens observationskolonier?
·
Hvordan
kan det være, at Civilretsdirektoratet gennem en længere årrække har tilladt
Københavns Kommune at tilsidesætte en fundats, der sætter klare regler for
elevoptag, skolens drift og bestyrelsens sammensætning?
og endelig
·
Hvordan
kan det være, at Civilretsdirektoratet afviser at lade foreningen af gamle
skorper være høringsberettiget, når foreningen har til formål at formidle
økonomisk støtte til skorper og skolen – og har praktiseret denne
formålsparagraf siden sin start i 1872.
Vi
gamle skorper vil ikke bare have svar på disse spørgsmål.
Opfostringshusforeningen
kan også stille med en konkret plan for en videreførelse af kostskolen med
eller uden Københavns Kommunes medvirken.
Vedlagt
følger en kopi af foreningens henvendelse til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets
medlemmer til redaktionens orientering.
Undertegnede
kan kontaktes for yderligere oplysninger.
Med
venlig hilsen
Finn
Johansen, formand
Tlf.
arbejde direkte 3344 4143
Tlf.
privat 3314 1815