|
Daginstitutioner og skoler er for ringe til
at løfte udsatte børn, viser ny rapport fra Social-forskningsinstituttet.
Særlige skoler for børn med gode hoveder og dårlige vilkår kan hjælpe.
Hans-Edvard Nørregaard-Nielsen har prøvet det - og anbefaler det
Særlige tilbud til begavede børn fra vanskeligt stillede hjem kan gavne den
sociale mobilitet, viser eksempler fra USA og England. Men også i Danmark har
undervisningsinstitutioner af denne type skabt mønsterbrydere.
Noget, det 'universelle' danske skole- og dagpasningssystem ellers har store
problemer med, som en aktuel undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI)
netop har vist.
Det bekymrer seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet (SFI), Niels
Ploug, forskningsleder for den store undersøgelse om social arv, der påpeger
nødvendigheden af særlige initiativer.
"Jeg er mest bekymret for dem, der måske godt kan håndtere en
uddannelse, men ikke får den stimulus til læring," siger han.
Kort fortalt marginaliseres udsatte børn, fordi institutionernes aktiviteter
især appellerer til middelklassebørn, der hjemmefra er fortrolige med f.eks.
forhandlingslege og højtlæsning.
"Måske skal man tage de udsatte børn ud, måske skal der ske et generelt
løft for fagligheden på det pædagogiske område," mener Niels Ploug, der
peger på, at man i USA og England har forsøgt sig med særlige
højkvalitetstilbud til udvalgte børn, som man ved virker.
"Men det forudsætter, at børnene selekteres mere, og jeg ved ikke, om
det kan lade sig gøre i et universelt dagpasningssystem som det danske,"
siger Niels Ploug, der påpeger, at det vil støde mod de sædvanlige
indvendinger mod kvoteordninger. Nemlig at børn, der udvælges til et særligt
tilbud, stemples socialt og isoleres fra andre børn fra samme boligmiljø.
Ind i varmen
Betænkeligheder, der normalt vejer tungt hos danske skolepolitikere, der
bl.a. har hævdet at 'kvoter er for fisk, ikke for børn'.
Synspunktet afvises dog af forfatteren, direktør for Ny Carlsberg Fondet Hans
Edvard Nørregaard-Nielsen, der selv skylder sin karriere som mønsterbryder et
specialtilbud til begavede børn fra dårligt stillede hjem.
"Jeg har levende eksempler på, at det skaber større social
mobilitet," siger han, der gik fem år på kostskolen Det kongelige
Opfostringshus i Hellebæk, også kaldet Skorpeskolen, bl.a. skildret i
erindringsbogen Mands Minde.
"Det gode var netop, at man kom væk fra en hverdag, der ikke
fungerede," understreger Nørregaard-Nielsen, der bestod skolens
optagelsesprøve som 12-årig i 1957, fordi hans mor stod alene med ansvaret
for en familie i social og økonomisk krise. Han forlod skolen som 17-årig for
at gå i gymnasiet. I dag er han én af dansk kulturlivs allermest magtfulde
mænd. Var han blevet i sit barndomsmiljø i det vestjyske Humlum, var han
efter al sandsynlighed blevet kommis hos den nærliggende købmand, mener han.
Det var det job, han dengang drømte om.
"Man kunne stå inde i varmen og spise en sveske i ny og næ, mens de
andre gik ude i kulden," reflekterer han i dag og peger på, at både han
og hans klassekammerater har klaret sig langt bedre end jævnaldrende, der
blev tilbage. Især på grund af gode uddannelser, de ellers ikke havde fået
mulighed for.
Ifølge aktuelle tal fra Undervisningsministeriet får 16 procent af en
ungdomsårgang slet ikke en ungdomsuddannelse, mens SFI's såkaldte
børneforløbsundersøgelser viser, at det hos kun cirka to procent af alle børn
skyldes, at de intelligensmæssigt ikke magter det.
Resten må formodes at skyldes et virvar af andre sociale faktorer.
Familie eller netværk
At kvikke børn isoleres uhensigtsmæssigt socialt ved at blive fjernet fra
deres miljø er dog ikke Nørregaard-Nielsens opfattelse. Tværtimod dannede
skorpe-drengene et nyt netværk, der stadig holder, blandt andet på grund af
de ens vilkår og det fællestræk, at de følte et stort ansvar som 'mors
ridder'.
"På skolen slap man for det ansvar og havde samtidig den glæde at bevæge
familien i den rigtige retning," mener Nørregaard-Nielsen, der mener, at
mønsterbrydereffekten virker positivt tilbage på både familien og hele
kvarteret.
"Man lægger en ny norm."
Overføres til nutiden
Det kongelige Opfostringshus er nu under omdannelse til opholdssted for børn,
der på grund af særlige behov ikke kan rummes i almindelige
uddannelsestilbud. En afgørelse, Nørregaard-Nielsen og andre gamle elever har
protesteret voldsomt imod og nu vil prøve ved domstolen.
Nørregaard-Nielsen mener modsat, at frivillige undervisningstilbud for
begavede børn fra 'svære' hjem også er relevante i nutiden.
"Men selvfølgelig skal forholdene følge med tiden," siger han.
Niels Ploug peger derimod på, at hvis man vælger at satse på de eksisterende
rammer, bør man også løse det problem, som forskeren Bente Jensen peger på i
sin undersøgelse af dagsinstitutionerne. Nemlig, at ressourcer til pædagoger
og oplevelser ikke følger automatisk med, selv om mange af institutionens
børn kræver mere end standardnormering.
"Man skal argumentere sig til ressourcer, men det betyder desværre, at
det pædagogiske fokus handler om alt det, der er galt ved det enkelte
barn," siger Niels Ploug.
mlk@information.dk
|