Det lod sig ikke
skjule, at det kongelige lotteri i princippet ikke adskilte sig fra de
hasardspil, som majestæten havde forbudt. Man mildnede ordets
ilde klang med vendingen "lit hazardlig", hvormed det umoralske aspekt
blev reduceret til mindre synder. Det filantropiske formål, at de
rare penge skulle gå til monarkiets fattige børn, burde
vel befri publikum for de sidste skrupler.
Med denne forlods syndsforladelse blev lotteriet sat i værk med
Jonas Collin som lotteriinspektør og med Monsieur Baumgarten som
lotteriets kontrollant.
Læs
mere om Lotteriprivilegiet og udlånsvirksomheden
